søndag den 5. februar 2012

Et helt nyt liv af Lisa Genova

Titel: Et helt nyt liv
Originaltitel: Left Neglected
Forfatter: Lisa Genova
Forlag: Cicero
Udgivelsesdato: 08-09-2011 (danske udgave)
Sider: 320
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 2/5 stjerner

Hvor er min venstre hånd? Det aner jeg ikke. Oh shit, hvor er min venstre hånd? Og hvad med den venstre fod? Den er også væk. Jeg vrikker med tæerne på højre fod. Jeg prøver at sende samme besked til den venstre, men beskeden kommer retur. Beklager adresse ubekendt.
   "Bob, jeg ved, at jeg har en venstre hånd, men jeg aner ikke, hvor den er."

Sarah Nickerson elsker sit job, sin mand og sine tre børn og ikke mindst sin ultrastabile barnepige, der får det hele til at hænge sammen.
Det er et godt liv, men hun har travlt, alt, alt for travlt, og det kan næsten ikke andet end at gå galt. Et splitsekunds uopmærksomhed, da mobilen ringer på vej til arbejde, og Sarah vågner op på hospitalet til et helt nyt liv, hvor intet er, som det var før,  og hvor hun ikke længere kan se og forstå alt, hvad der er til venstre.

Jeg var meget spændt på at læse Et helt nyt liv, fordi min søster anbefalede den og sagde, at den var god, og den havde desuden et ret godt og tiltalende forsidebillede og en skøn titel, som man straks blev fanget af, men jeg må sige, at jeg blev en smule skuffet.. Jeg havde ærlig talt troet, at den ville være mere spændende og mere fængende, ved hele temaet om at skulle lægge hele ens liv om og starte næsten forfra, med blandt andet at finde ud af, hvem man var, og hvem man vil være.

Bogen er kan også være spændende til tider - man får bl.a. en hel masse af vide omkring hovedpersonens sygdom, hvilket jeg fandt ret interessant, og hvor meget hun drømmer om at blive rask, så hun kan komme tilbage til arbejdet og sit gamle liv- men desværre er det ikke så tit. Dog må jeg sige, at bogen er velskrevent og i 1. personsfortæller. (mit ynglingssynspunkt!)

Bogen kører meget rundt i det samme: hvordan hovedpersonen tackler hverdagen, og hvordan hun ikke vil være afhænging af hjælp, da hun ikke vil virke handicappet, men bare virke så normal, som mulig.

Jeg vil utroligt gerne kunne lide Lisa Genova's Et helt nyt liv mere end jeg gør, men den manglende spænding før, og efter hun er kommet hjem fra hospitalet gør desværre, at bogen ikke "hitter" på min liste over bøger, som jeg kan lide.

Jeg kan dog anbefale bogen, hvis man er til virkelighedsrelaterede udfordringer om, at komme sig over en ulykke, og hvad der skal ske med én efter det.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar