torsdag den 28. juni 2012

Sommerferie

Kære læsere

Så er sommerferien lige rundt om hjørnet - endelig! Jeg er hermed færdig med mine mundtlige eksaminer, og i aften skal jeg til translokation. Så jeg glæder mig til sommerferien og den nærtforestående afslutning i skolen, men jeg synes også, at der skal være noget, som I, læsere, kan se frem til. Så jeg lover jer, at der i næste uge vil komme en ny anmeldelse på banen! :)

Jeg håber, at I har lige så godt vejr ved jer, som min familie og jeg har i dag. Taget betragtning af alt det regnvejr, som har raseret Danmark, er dette her vejr noget nær sommer, selvom temperaturen ikke sniger sig op til de varmere grader. Men vi må håbe at det gode vejr omhandler min storebrors fødselsdag her i dag. 


Hvis I ikke skulle have bemærket det, så har forlaget tellerup udgivet nogle nye bøger (for mit vedkommende - har ikke set dem før nu), som lyder til at være rigtig gode, så jeg synes lige, at I skulle tage og tjekke dem ud ;)



Blood Magic; En blodig arv 


 Det er uden tvivl Sillas værste sommer i hele hendes liv..


Hendes far myrder hendes mor og begår derefter selvmord.
Efter begravelsen dukker der på mystisk vis en bog op.
Silla er overbevist om at den er skrevet af hendes far, da hun genkender håndskriften.
Bogen er fyldt med besværgelser, men kan hun få dem til at virke?

Og kan hun finde grunden til hvorfor hendes far gjorde som han gjorde …



Haunting Emma; Hjemsøgt


17-årige Emmas nærmeste familie forsvinder pludselig. I stedet dukker den charmerende Bennett op, som hendes værge, og tager hende med til New England, hvor hun indskrives på en dyr privatskole. 


Emma var som helt lille indlagt på en psykiatrisk afdeling, fordi hun så mennesker, der ikke var der, og nu er det tilbage, og "synerne" er både virkelige og hyppige. Det viser sig, at Emma er en såkaldt "ghostkeeper", hun kan kommunikere med spøgelser. 


The Hollows; Heksejagt 


Siden de overnaturlige trådte frem i lyset, er verden blevet en del anderledes.

Rachel, som er heks, arbejder for Inderland Security.
Hun er dygtig til sit fag: at jage og pågribe de overnaturlige som bryder loven.
Desværre har Rachel ikke selv nemt ved at overholde reglerne, og har tit kontroverser med chefen som o fte er tæt på at fyre hende.

Rachel får til sidst nok – og siger op.
Men det skulle hun aldrig have gjort!
Nu er Rachel nemlig jaget vildt.

Heksejagten er begyndt!

søndag den 3. juni 2012

Eksamen

Kære læsere

Jeg ved godt, at nogle ting herinde på bloggen går lidt langsom, men jeg er ved at læse op/øve til dansk eksamen, så jeg har lidt travlt. Umiddelbart går det fint med min fremlæggelse, men man vil jo altid gerne yde sit bedste for bl.a. at få den gode karakter, men også for at vide at man gjorde sit.

Som I også kan se, har jeg virkelig fået læst nogle bøger her for tiden. Det er ikke noget jeg vil brokke mig over, nej, jeg jubler nærmest af glæde over alle de gode bøger med deres egen fremragende historie at fortælle! :-)

Men hold jer opdateret, for om ikke så længe (eller når jeg for tid), vil der komme en ny anmeldelse på banen, som jeg synes både I og jeg selv trænger til, da der ikke har været så aktivt lige omkring denne kategori.

Stay openminded and enjoy your reading! :-)

Jenner