torsdag den 28. juni 2012

Sommerferie

Kære læsere

Så er sommerferien lige rundt om hjørnet - endelig! Jeg er hermed færdig med mine mundtlige eksaminer, og i aften skal jeg til translokation. Så jeg glæder mig til sommerferien og den nærtforestående afslutning i skolen, men jeg synes også, at der skal være noget, som I, læsere, kan se frem til. Så jeg lover jer, at der i næste uge vil komme en ny anmeldelse på banen! :)

Jeg håber, at I har lige så godt vejr ved jer, som min familie og jeg har i dag. Taget betragtning af alt det regnvejr, som har raseret Danmark, er dette her vejr noget nær sommer, selvom temperaturen ikke sniger sig op til de varmere grader. Men vi må håbe at det gode vejr omhandler min storebrors fødselsdag her i dag. 


Hvis I ikke skulle have bemærket det, så har forlaget tellerup udgivet nogle nye bøger (for mit vedkommende - har ikke set dem før nu), som lyder til at være rigtig gode, så jeg synes lige, at I skulle tage og tjekke dem ud ;)



Blood Magic; En blodig arv 


 Det er uden tvivl Sillas værste sommer i hele hendes liv..


Hendes far myrder hendes mor og begår derefter selvmord.
Efter begravelsen dukker der på mystisk vis en bog op.
Silla er overbevist om at den er skrevet af hendes far, da hun genkender håndskriften.
Bogen er fyldt med besværgelser, men kan hun få dem til at virke?

Og kan hun finde grunden til hvorfor hendes far gjorde som han gjorde …



Haunting Emma; Hjemsøgt


17-årige Emmas nærmeste familie forsvinder pludselig. I stedet dukker den charmerende Bennett op, som hendes værge, og tager hende med til New England, hvor hun indskrives på en dyr privatskole. 


Emma var som helt lille indlagt på en psykiatrisk afdeling, fordi hun så mennesker, der ikke var der, og nu er det tilbage, og "synerne" er både virkelige og hyppige. Det viser sig, at Emma er en såkaldt "ghostkeeper", hun kan kommunikere med spøgelser. 


The Hollows; Heksejagt 


Siden de overnaturlige trådte frem i lyset, er verden blevet en del anderledes.

Rachel, som er heks, arbejder for Inderland Security.
Hun er dygtig til sit fag: at jage og pågribe de overnaturlige som bryder loven.
Desværre har Rachel ikke selv nemt ved at overholde reglerne, og har tit kontroverser med chefen som o fte er tæt på at fyre hende.

Rachel får til sidst nok – og siger op.
Men det skulle hun aldrig have gjort!
Nu er Rachel nemlig jaget vildt.

Heksejagten er begyndt!

søndag den 3. juni 2012

Eksamen

Kære læsere

Jeg ved godt, at nogle ting herinde på bloggen går lidt langsom, men jeg er ved at læse op/øve til dansk eksamen, så jeg har lidt travlt. Umiddelbart går det fint med min fremlæggelse, men man vil jo altid gerne yde sit bedste for bl.a. at få den gode karakter, men også for at vide at man gjorde sit.

Som I også kan se, har jeg virkelig fået læst nogle bøger her for tiden. Det er ikke noget jeg vil brokke mig over, nej, jeg jubler nærmest af glæde over alle de gode bøger med deres egen fremragende historie at fortælle! :-)

Men hold jer opdateret, for om ikke så længe (eller når jeg for tid), vil der komme en ny anmeldelse på banen, som jeg synes både I og jeg selv trænger til, da der ikke har været så aktivt lige omkring denne kategori.

Stay openminded and enjoy your reading! :-)

Jenner

fredag den 25. maj 2012

Sommer, Sol og Bøger

Kære læsere

Hvis jeg kigger ud af vinduet, hvad ser jeg så?
Jeg ser dybgrønne blade på træerne, blomster, som er sprunget ud, den flotteste, skyfri, blå himmel og en dejlig sol, som deler sin sommervarme med os.
Jeg synes, at det er så SKØNT, at sommeren og solen endelig kommer til sin ret her i Danmark. Jeg synes, at vi har haft alt for mange dage, hvor solen har været gemt væk og temperaturer omkring de ti grader. Så i dag, har jeg været ude i solen, og hvilken fornøjelse det var!! :-)

Udover det superskønne sommervejr, så var posten et smut forbi i dag og havde bøger til både min storesøster og jeg. Min storesøster havde købt Arven af Christopher Paolini samt De faldne engles by af Cassandra Clare. Nogle bøger både min storesøster og jeg har ventet længe på. Derudover fik jeg mig også en ny bog, som jeg bare har ventet med at få fingrene i.
Jeg var stor tilhænger af hendes Shiver-serie, og nu har jeg skaffet mig den næste bog med hende.
Og her er den i en rigtig smuk hardback udgave:



The Scorpio Races af Maggie Stiefvater 


Jeg håber at I får en god pinse og nyder det gode sommervejr :-) 


søndag den 13. maj 2012

Aktivitet

Kære læsere

Jeg er godt klar over, at min aktivitet på bloggen ikke har været den bedste på det seneste, det skal så siges, at jeg både har været nede med feber, folkeskolens afgangsprøver og et par konfirmationer. Konfirmationer har jeg ikke noget i mod, men afgangsprøverne sætter virkelig én på stikkerne og tager pusten lidt fra én. Feber? Ja, i ved jo alle, hvordan det er at have det elendigt... 

En lille opdatering herfra. Jeg er stærkt i gang med at læse Kampen om tronen færdig, så jeg egentlig kan komme igang med andre bøger, som bare står og samler støv, og som jeg får kriller i fingrene efter at læse. ;-) 
Så indtil videre har jeg i de sidste to dage læst omkring 100-150 sider, hvilket er et pænt stort fremskridt, eftersom jeg har være helt oppe og læse INGENTING! :O Det er dog ikke fordi, jeg ikke synes den er spændende, jeg har det bare lidt svært her for tiden med at læse, og jeg værdsætter at I stadig besøger min blog, selvom der ikke rigtig er sket noget i et stykke tid. Det vil jeg lave lidt om på! :-) 

Jeg håber at I har nydt jeres weekend, og jeg ser frem til at være lidt mere aktiv på bloggen ;-) 

Jenner :-)

søndag den 22. april 2012

Troskab

Titel: Troskab
Original titel: Forever
Forfatter: Maggie Stiefvater
Forlag: Gyldendal
Sidetal: 495
Serie: Shiver serien
Bedømmelse: 4/5 stjerner

Drengen: Sam er menneske nu, og Grace er ulv. Han finder hende i skoven og kæmper mod alle odds for at beskytte hende  og ulvene mod byens vrede, mens han længes efter foråret, hvir Grace bliver pige igen. For en tid.

Ulven: Ingen andre ved, at Grace er ulvepige nu. Da hunigen bliver menneske, kan kun et livsfarligt eksperiment og Sama troskab redde deres kærlighed og ulvenes liv.

Kampen: Én i ulveflokken har drab på samvittigheden, men byen vil udrydde dem alle. Sam har en desperat plan for at redde dem, og den kan kun lykkedes, hvis ulvene selv hjælper til. Kan de det? Vil de?

Troskab er den sidste og afsluttende bog om Grace og Sam. Den er blevet ventet længselsfuldt på af flere tusinde mennesker kloden rundt, og nu kommer min anmeldelse af den. :-)

Som i de to foregående bøger, kæmper Grace og Sam for deres kærlighed, men nu er det Grace, der er ulven, og Sam, som er mennesket. Alt ser ud til at blive "godt", da Grace bliver nogenlunde stabil som menneske, men sådan bliver det ikke. Byens beboere, vil have ulvene fjernet - permanent. Sam, Cole, Grace og Isabel må derfor slå hovederne sammen for at finde på en plan, som kan redde ulvene.

Jeg havde længe ventet på denne bog. Jeg læste VIldskab  i vinteren 2010-11, og jeg fandt den så utrolig smuk. Da jeg læste Lidenskab tænkte jeg, at nu kunne det umuligt blive værre. Nu har jeg læst Troskab, og jeg sidder tilbage tænker: "Hvad så nu..?" , for når man har læst den sidste side, må man selv forestille sig, hvad der efterhånden sker med de enkelte personer i bogen - man for nogle idéer om, hvad de vil foretage sig, men man må selv tænke sig til, hvordan det hænder dem.

Troskab har dog stadig sine gode personer, med sine vidt forskellige personligheder, som man elsker på hver sin måde, og den utrolige smukke skildring af Sam's og Graces' kærlighed til hinanden. Man kan ikke andet end at elske den. ;-)

Bogen viser lidt mere af, hvad der sker mellem Isabel og Cole end i forrige bog. Jeg har ikke noget mod indblikket mellem Cole og Isabel, da de modsiger den rosenrøde kærlighed mellem Sam og Grace.

Troskab har et godt plot, som fanger dig det meste af tiden, men har også lidt aktion, som ikke altid er lige relateret til plottet. Efter min mening, giver det lidt ekstra spænding til bogen.

Bogens sprog er let læseligt, og alle kan sætte sig ind i de enkelte personers tankegang og væremåde - takket være den forrygende Maggie Stiefvater, som jeg helt klart skal læse flere bøger efter. ;-)

Jeg kan anbefale, hvis man ikke har læst Troskab eller Vildskab-serien endnu, at man tager et kig på den, og hvis ikke, at man læser den. :-)

søndag den 15. april 2012

Ny anmeldelse

Kære læsere

Inden for den næste uges tid, vil der kommer en ny anmeldelse ind på bloggen. Og jeg regner med, at det bliver anmeldelsen af Maggie Stiefvaters Troskab. Men jeg kan fortæller jer, at det nok ikke bliver om tirsdagen, for der er jeg næsten ikke hjemme. Så en af de andre dage bliver det nok, men skal lige finde ud af hvilken.

HUSK at det er i dag, at der bliver sendt Downton Abbey! Så hvis man ikke ved, hvad det er, så tag lige og tjek det ud. Det bliver sendt på DR1, hvis jeg ikke husker fejl (har en tendens til at glemme om det er DR1 eller TV2).
Jeg håber at I har haft en god weekend, og at i får en god mandag :-)

torsdag den 5. april 2012

Nyt på hylden

Kære læsere

Jeg ved ikke med jer, men jeg nyder simpelthen påskeferien! Jeg føler virkelig, at jeg har, i hvad der føles som laang tid, trængt til ferie, og så´... wupti, så er påskeferien der. Super dejligt! :-)
Men det var nu ikke lige påskeferien, det skulle handle om.

Her forleden dag, skulle min mor ud og handle, inde i den lokale Bilka, og jeg tænkte: Hey.. Bilka plejer at have bøger på tilbud. Så jeg tog med hende derind. Og om jeg ikke fik ret. Fire af bøgerne, på min liste, var på tilbud og kostede kun 65,- pr. styk. Dog kunne man købe 2 for 100,-, så jeg fik da lige gjort et godt køb, synes jeg selv, når man tager i betragtning, at man kan købe de selv samme bøger på internettet for omkring 120,- pr. styk. Så, ja, min dag blev lige peppet lidt op, angående det. Nu har jeg også mange gode bøger at se frem til at læse, så mon ikke jeg snart kan blivce færdig med Kampen om tronen?

Jeg ønsker jer en fortsat god påske, med (forhåbentligt), søde gækkebreve og påskeæg ;-)

Her er de:


Dødsspillet - Suzanne Collins

Under englevinger - Becca Fitzpatrick

Kaldet - P. C. Cast + Kristin Cast

Fantomet - L. J. Smith

Blodrose - Andrea Cremer